Anker Tee
Strik

Endnu en Anker Tee

Jeg er halvvejs færdig med min nye Anker Tee fra PetiteKnit. Jeg strikker den i Fraya Lovely fra Selfmade i farven ‘Midnight blue’. Det er som sagt min anden Anker Tee – jeg elsker opskriften – du kan se min første version her, som jeg strikkede i ‘Blomsterfrø’ fra Tante Grøn

Jeg er positivt overrasket over garnet fra Stof og Stil (eller Selfmade, som det nu hedder). Den er blød og nem at strikke med. Den flosser eller klistrer ikke, og den er behagelig at have på, når jeg prøver blusen. Det er ikke sidste gang jeg bruger garnet.

Når jeg er færdig med denne bluse, begynder jeg at strikke julegaver. Jeg har fået ønsker fra mine børn – spørgsmålet er, om jeg kan opfylde dem alle. Julegaverne bliver også opskrifter fra PetiteKnit. Jeg har ikke helt besluttet, hvilke opskrifter jeg skal strikke til mine børn, men garnet bliver nok ‘Merino’ og ‘Pure Silk’ fra Knitting for Olive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »