Sidste år fik vores kat, Ink, fire killinger, som vi alle valgte at beholde på gården. Hver af dem har deres egen unikke personlighed, men selvom jeg prøver at overbevise dem om, at jeg elsker dem lige højt, er sandheden en anden. Katten Hr. Mimi er nemlig noget helt særligt. Hr. Mimi er både kærlig og klog – måske den klogeste af alle gårdens katte. Hans dybe, intense blik virker næsten menneskeligt, som om han gemmer på alverdens visdom og ville dele det, hvis bare han kunne tale. Hans kropsbygning er perfekt – solid og lige præcis så tung, at det føles helende, når han ligger på skødet og spinder.…

Fra én til fem katte – historien om vores udvidede kattefamilie Da vi først besluttede at beholde en enkelt killing, havde vi ikke forventet at ende med at beholde dem alle. Nu udgør vores kattefamilie ikke kun kattemor Ink, men også Hatchi, Miso, Lilletå, og Hr. Mimi. Vi har opdaget, at Mimi faktisk er en han, så han er nu blevet omdøbt til Hr. Mimi. Kattemor Ink viser ikke længere den samme interesse for sine killinger. Hun deltager ikke i deres pleje og har genoptaget sine lange eventyr udenfor. Indtil videre er det kun Inks chip, der kan åbne og lukke kattedøren automatisk, hvilket gør det lettere for os at…

Første gang i det fri I dag fik killingerne endelig mulighed for at træde ud af døren, hvor de ivrigt har stået og kigget ud i flere uger. Forventningen var, at de ville spurte ud i haven, men de viste sig at være meget forsigtige og turde næsten ikke bevæge sig mere end et par meter væk fra døren. Lige uden for døren er der et bed med små hække omkring, og det var her, de begyndte at udforske, løbende ind og ud af døren. For at vise dem de mange legepladser i haven, tog jeg dem med på en rundtur. Killingerne hoppede og sprang rundt i den vilde have,…

Vores killinger er nu lidt over 3 måneder gamle, og de er virkelig vokset sig store. De betragter sig selv som voksne og tror, de kan klare det hele, men der er stadig et stykke vej, før vi overvejer at lade dem løbe frit som deres mor, Ink. Kravlegården, hvor de tilbragte en stor del af deres tid, er nu blevet flyttet ud på badeværelset, hvor de sover om natten for at undgå at lave for meget ballade alene i stuen, når vi går i seng. Kattemor tager stadig sig af dem, men ikke i samme omfang som tidligere. De spiser voksen kattemad ligesom deres mor og viser stor interesse…

Den lille jæger i aktion OBS! Advarsel om billeder af killing der spiser mus længere nede i indlægget! Killingerne har nu taget udfordringen op og er begyndt at erobre møblerne. Nogle af dem prøver at hoppe, mens andre kravler op ad siderne af stole og sofaer og formår at nå toppen. De vil gerne lege og putte på tæpper og puder, og en af dem, ved navn ‘Mimi’, elsker især at ligge på skuldrene og sove. Mimi er den største kælekat i kuldet og har et dybt blik, der synes at forstå alt omkring sig. Killingen med den lyserøde snude er ‘Miso’, en lille, legesyg hankat. Han elsker at hoppe…

De små øver gang og hop Nu er killingerne i stand til at forlade kravlegården og bevæge sig ud på gulvet i stuen ved hjælp af en pude. Og det gør de hele tiden. De tumler rundt på gulvet, leger, gemmer sig, og øver sig på små hop og spring. Selvom de stadig tumler rundt og falder, rejser de sig hurtigt op og fortsætter. Møbler er stadig for høje til, at de kan komme op på dem, og de holder sig hovedsageligt i nærheden af deres kasse. De vover sig ikke alt for langt væk. Kattemor er altid i nærheden og guider dem tilbage til kassen, hvis de bevæger sig…

Killingernes leg og søvn i samlet trop Killingernes kravlegård i stuen har virkelig taget fart. De små pelsbolde tumler rundt, leger, spiser, og sover i en samlet enhed. Det er både sjovt og hyggeligt at iagttage killingerne. De udfører alle aktiviteter på én gang. Hvis én sover, samler de sig alle sammen i en lille bunke. Hvis én vågner og begynder at spise, kommer de andre også for at deltage i måltidet. To af dem skiller sig dog ud ved at være lidt mere eventyrlystne i kravlegården, kigge ud over kanten og forsøge at udforske, hvad der gemmer sig på den anden side. Langsomt begynder vi også at ane deres…