
Drivhuset er sat op: vores grønne oase!
Efter vores flytning til Møllebjerghus, ønskede vi at tilføje en ekstra dimension til ejendommen – et drivhus! Valget faldt på en sort 11,5 kvm Vitavia-model, der komplementerer de omkringliggende bygninger. Da vi modtog drivhuset, pakkede vi fundamentet ud for at danne os et indtryk af størrelsen. Det er helt perfekt!

Vi skulle have rejst til London i marts, men turen blev aflyst. I stedet benyttede vi fridagene til at sætte drivhuset op. Gulvet i drivhuset er bygget af fliser vi har fundet på grunden – så de er meget forskellige – men vi synes det er charmerende at fliserne har forskellige farver, størrelser og mønstre. Vi har ikke belagt hele gulvet med fliser, fordi vi gerne vil plante direkte i jorden. Vi opsatte derfor først højbede, og lagde fliser rundt om.





Efter flere dage med at bygge drivhuset kunne vi sidde og nyde solnedgangen med et køligt glas vin. Selvfølgelig var vores trofaste kat, Ink, også til stede – selvom hun stadig er i gang med at forstå konceptet med glas og har måtte støde sit lille hoved mod vinduerne et par gange. Men vi er sikre på, at hun med tiden vil mestre det. Tanken om de velduftende krydderurter, saftige tomater, sprøde agurker, krydrede chili og smukke blomster, får vores forventninger om det kommende forår til at stige.



2 kommentarer
Pingback:
Pingback: