ID sweater
Strik

Ingen Dikkedarer Sweater

Jeg har længe ønsket at strikke en grøn sweater, men jeg har ikke kunne finde garn, der matchede den farve, jeg havde i tankerne. Endelig fandt jeg den rigtige kombination af farver. Garnet var DROPS Alpaca i farven ‘Skovgrøn’ sammen med Mayflower Super Kid Silk i farvenummer 24 ‘Gran’.

Jeg ønskede mig en enkel sweater, som jeg kunne have på i haven og til en hurtig tur i butikken. Sidste år købte jeg strikkeopskriften til ‘Ingen Dikkedarer‘ fra PetiteKnit, men havde ikke fået den brugt. Denne strikkeopskrift var helt perfekt. Garnet passede til strikkefastheden.

Den er virkelig flot. En perfekt sweater til en tur i haven.

Ekstra info:

Mange har spurgt mig, om jeg har ændret i strikkeopskriften, fordi halsudskæringen ser større ud på billedet end i strikkeopskriften. Nej, jeg har fulgt opskriften. Halsudskæringen blev større efter vask. Når sweateren hænger på en bøjle på billedet, ser halsudskæringen også større ud. Jeg foretrækker, at en halsudskæring ikke er for stram omkring halsen, så jeg er glad for, at halsen er blevet en smule bredere 🙂

Translate »