Kålhaven,  Køkkenhaven,  Syning

Sy et smukt kålnet

Sådan lavede jeg et elegant kålnet

Vi har så mange kålsommerfugle i haven, at hvis vi ikke dækker vores kålplanter, forsvinder de frodige, grønne og røde blade, før vi overhovedet når at høste. Men jeg har altid syntes, at de traditionelle grønne og hvide kålnet er grimme og forstyrrer synet af den smukke have. Derfor har jeg syet kålnet i sort tyl! Hvor det hvide net ikke er til at overse, falder det sorte tyl næsten i ét med haven og fremhæver kålens farver i stedet for at gemme dem væk. Det gør det meget nemmere at nyde synet af kålen, mens den vokser sig stor.

En nem sy-guide til kålnet

Min løsning startede med genbrug. Jeg havde et par gamle stativer fra nogle nedslidte små drivhuse, hvis plastik var blevet ødelagt. Disse stativer passede perfekt i højden til mine kålplanter, som, når de trives, kan blive ganske høje og kræve god plads.

Selve sy processen var nem.

  1. Mål op: Først målte jeg stativernes samlede omkreds. Dette mål brugte jeg til at bestille lange baner af tyl, som skulle dække toppen og de lange sider. Jeg bestilte til fire bede.
  2. Klipning: Butikken klippede banerne af tyl i de længder jeg havde bestilt. Længderne syede jeg sammen to og to. Derefter lagde jeg tyllet på gulvet og brugte de to endestykker som mål, og klippede de stykker som skulle lukke nettet.
  3. Syning: Jeg syede endestykkerne fast. Resultatet er en stor “hætte” eller “tunnel”, der nemt kan trækkes over stativerne.
  4. Resultat: Resultatet er flot! Man kan virkelig se kålens struktur, og jeg synes, at det høje, mørke net giver mine højbede et langt mere stilfuldt og ordnet udtryk.
Her kan man se før og efter billede: det grønne kålnet i total uorden og så den hjemmelavede

Effektivitet og æstetik

Jeg må indrømme, at tyllet er mindre tæt end et professionelt kålnet. Men: det virker godt nok! Der er stadig kål til os, selvom enkelte sommerfugle måske igennem. Jeg har også en lille afledningsmanøvre: Jeg planter et par kålplanter i krukker uden net et andet sted i haven, så sommerfuglene stadig kan få deres yndlingsspise, hvilket forhåbentlig mindsker presset på kålen under nettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »