Svampetur med min nabo – Skovens skattejagt
For nylig tog jeg på svampetur sammen med min nabo i deres skov. Vi begav os ud i skoven, bevæbnet med kurve og min nabos store viden om svampe. For mit vedkommende var det første gang jeg gik på svampejagt. Vi stødte på forskellige svampe på vores tur. Både spiselige og ikke spiselige svampe, og jeg fik taget en del billeder af den smukke efterårsskov.

Brunstokket rørhat og løghat
Blandt vores fund var brunstokkede rørhat og den aromatiske løghat. Rørhatte er kendt for deres lækre smag og deres alsidige anvendelse i madlavning. Løghatte dufter af løg og kan benyttes til kryddersalt.


Tørrede rørhatte
Efter at have valgt de fineste rørhatte, besluttede jeg mig for at tørre dem ved hjælp af min dehydrator. Her er en simpel guide til, hvordan man tørrer svampe i en dehydrator:
- Skyl svampene grundigt under koldt vand for at fjerne eventuel jord eller snavs.
- Skær svampene i tynde skiver eller strimler.
- Fordel svampe jævnt på dehydratorbakkerne, så der er god luftcirkulation omkring hver skive.
- Indstil dehydratoren til en lav temperatur på omkring 45-50 °C.
- Lad svampene tørre i 6-8 timer eller indtil de er sprøde og helt tørre.
- Når svampene er helt tørre, fjern dem forsigtigt fra bakkerne og lad dem køle af.
- Opbevar de tørrede svampe i lufttætte beholdere eller glas, der er beskyttet mod fugt og lys.

Kryddersalt med løghat
Efter at have tørret vores rørhatte, var det tid til at lave noget af løghat. Jeg besluttede at lave salt med løghat, en fantastisk måde at bevare smagen og aromaen af denne særlige svamp på. Her er en simpel opskrift på salt med løghat:
Ingredienser:
- 1 kop havsalt
- 1 kop løghatte, tørrede og finthakkede
Fremgangsmåde:
- Blend saltet og løghatte i en blender.
- Lad saltet tørre enten i ovn eller dehydrator.
- Overfør blandingen til en lufttæt beholder eller et glas.
- Brug saltet med løghat i dine yndlingsretter.
Salt med løghat er perfekt til at løfte smagen i supper, saucer, gryderetter eller endda drysset over stegte grøntsager. Det er en skøn måde at bevare smagen af løghat og give dine retter et unikt og delikat twist.
Svampeturen med min nabo var en god oplevelse, som jeg håber at gentage igen næste efterår. Hvis du har lyst til at tage på svampetur er det vigtigt at du følges sammen med en som har stor viden om svampe. Mange svampe ligner til forveksling giftige svampe, så man bør ikke sætte tænderne i indsamlede svampe uden at have en svampekyndig med på råd.


