Så kom de nye kyllinger

I april købte vi hønseæg fra Bangs, fordi vi gerne ville udvide vores hønseflok med nye, spændende æglæggere. Vi fulgte instruktionerne, der fulgte med vores rugemaskine, nøje. Gennem udrugningsperioden gennemlyste vi æggene tre gange. Det var fascinerende at se de små skygger bevæge sig inden i skallen – et tegn på, at der virkelig var liv derinde. Et par æg måtte sorteres fra, da de desværre var tomme, men langt de fleste var fulde af liv. Efter udrugningsperioden på ca. 30 dage, lagde jeg de smukke æg på klækkebakken, og så begyndte ventetiden for alvor!

Og så skete det! Allerede dagen efter klækkestart klækkede de to første æg. Resten fulgte trop i løbet af de næste par dage. De små, nuttede kyllinger blev hurtigt flyttet til deres nye hjem: En hjemmebygget kyllingekasse af tre pallerammer med en varmelampe hængt op.

De trivedes fra første minut! De løb rundt, spiste, og hyggede sig under lampen. Men vi fandt hurtigt ud af, at disse racer var meget mere flyvske og livlige end vores tidligere Orpington-kyllinger. Efterhånden som de voksede, begyndte de at baske med vingerne og fløj helt op på kanten af rammen – og i nogle tilfælde ud i rummet! For at sikre, at de små vildbasser ikke blev kolde eller kom til skade, måtte vi hurtigt lægge et net hen over toppen af kassen. De her kyllinger ville ud og opleve verden!

Introduktion til det store hønsehus

Da kyllingerne havde fået fjerdragt og var store nok, var det tid til det næste store skridt: flytningen til hønsehuset. Her startede den langsomme og tålmodige introduktion til de voksne høns.

Vi placerede dem i et stort, trygt bur med varmelampe inde i hønsehuset. De voksne høns kom nysgerrigt forbi, kiggede, og holdt øje med de små nykommere. Men vores nye, energiske kyllinger ville ikke sidde stille. De baskede med vingerne og havde brug for plads til at bevæge sig.

Derfor kom de hurtigt ud i den lukkede hønsegård. Her kunne de spise og spurte rundt, mens de store høns iagttog dem fra sidelinjen fra haven. Hver aften blev de små krabater indfanget og sat tilbage i deres bur, så de voksne høns kunne komme uforstyrret i seng.

Hanen, der blev boende

En af de mest iøjnefaldende kyllinger var en lille, brunstribet skønhed. Vi var i tvivl, om det var en hane eller en høne. Jeg tog et billede af den og lagde det op i en Facebook-gruppe for hønseentusiaster. Svaret var entydigt: En lille hane!

Ærgerligt, tænkte vi. Vi havde besluttet os for en hane-fri hønsegård for at sikre ro og minimere eventuelle nabogener. Men vi kunne simpelthen ikke nænne at skille os af med den lille, smukke fyr. Vi besluttede at give ham en chance og se hans temperament an.

Og hvor er vi glade for, at vi beholdt ham! Han er nu en utrolig smuk, voksen hane (se det sidste billede!). Han galer, men heldigvis er det diskret og ikke til gene for naboerne. Vigtigst af alt: Han er en fantastisk vogter og passer utrolig godt på sine damer.

Vores flok består nu hovedsageligt af høns med sorte fjer. De kyllinger, der havde andre farver, var enten haner eller overlevede desværre ikke. Men nu er flokken komplet! Vi forventer ikke at udvide hønsegården de næste par år. Nu venter vi kun spændt på de allerførste æg fra de nye høns.